Frank G. Halasz
Åndens arbejdere; enkeltpersoner eller små arbejdsgrupper Består af notecards og links / særlige cards i to typer: browsere (oversigstkort, som oprindeligt genereres af systemet, derefter fungerer som et almindeligt redigerbart kort) og arkivkasser. Brugeren kan selv bestemme om redigering af strukturen i browser kortene skal afspejles i den underliggende struktur. Alle kort skal indeholdes i mindst en kasse
Der kan udvikles flere cards feks. animationskort.
Svage punkter: Adgang til data – navigation
Når et kort puttes i en arkivkasse, er det som en kopi; dvs at rettelser på kortet i kassen er ikke det samme som rettelser i kildedokumentet. (det er vist ikke rigtigt)
Ingen versioneringer mulig
Kortene forbindes med retningsbestemte links der er typebestemt af brugeren et udvalg af labels
Links starter som et anker et præcist sted i kildekortet – men destinationen er et helt kort.
Substantive/annotative/procedurale aktiviteter
FEJLEN ved NoteCArd: inclusion understøttes ikke – dvs box-metaforen undergraves
Seven Issues
1. Søgning i hypermedier.
Navigation er ikke nok til at få det fulde udbytte af hypermedia. Til at få overblik over store heterogene, ukendte datamængder har man brug for en forespørgselsbaseret (query-based) adgangsmekanisme. Det kunne være en søgning på indhold eller på struktur. Struktursøgning kræver udvikling af et søgesprog, der kan udtrykkes i et simpelt interface. Desuden skal der udvikles en søgemaskine der kan håndtere søgningen.
2. Kompositter
Systemet forstår ikke den semantiske betydning af head cards (v. CaseClusters). Inklusionsproblemet. Zoomproblem – dokumentet kan kun ses på eet niveau. Derfor skal systemer udvikles til at generere kompositter og håndtere dem som enheder på linje med noder.
3. Virtuelle strukturer for at håndtere skiftende information.
Hypermediedatabaser er fragmenterede og statiske. Problemer med for tidlig strukturering. Browsere kunne for eksempel implementeres som virtuelle kompositter som resultat af en struktur forespørgsel. Virtuelle links er også en mulighed. Dinglende links i det tilfælde, at det man formoder vil kunne tilknyttes, faktisk dukker op.
4. Beregninger (computation) over hypermedie netværk.
Eksemplet med en driver der analyserede hvor langt den enkelte elev var kommet og viste det passende materiale.
5. Versionering
Der forslås lag: Alle brugere har et basislag, som er den offentlige del af databasen. Ovenpå disse lag kan brugeren lægge flere lag og kan så gemme dem i basislaget – og underrette kollegerne om at det er det nye.
6. Understøttelse af kollaborativt arbejde.
I alle systemer mangler underretningen af med-arbejdere, når der sker ændringer i dokumenter. Der skal også arbejdes med de sociale interaktioner i kollaborativt arbejde. Der skal tages hensyn til at det kan tage op til flere dage at redigere en node. Måske skulle der udvikles bløde eller differentierede låsemekanismer.
Man kan forvente en vis forståelse for hinandens arbejde. Substantive / annotative / procedurale aktiviteter.
7. Udvidbarhed og fleksibilitet (tailorability)
Udfordringen for den enkelte er skulle deltage i designet af databasen. Måske understøtter systemet ikke lige den slags strukturer du har brug for (eksemplet med de juridiske sager). Det er ikke lykkedes for NoteCards i den forstand, at systemet kan skræddersys af den almindelige bruger (for programmører er det gået fint)
