Cameron Marlow, Mor Naaman, danah boyd & Marc Davis
Abstract.
Tagging er blevet mere og mere populært. Tagging har potentiale til at forbedre søgninger, personlig organisering, opdage spam og udvikle omdømmesystemer. Der præsenteres en model for taggingsystemer og en taxonomi (!)
1. Introduktion
Social bookmarking. Bogmærkesystemer der deles med andre.
Sociale taggingsystemer lader brugere dele deres tags med andre; desuden fører hver tag til yderligere resurser der er tagget på samme måde af andre. Tags hviler på konceptuelle og lingvistiske strukturer i brugergruppen og ikke på autoritative taksonomier. Derfor kaldes de folksonomier. Der kan dog være problemer med at flere ord betyder det samme (synonymi), eller et ord betyder flere ting (polysemi).
Model for tagging systemer: Resurser – forholdet mellem resurser og links er grundigt undersøgt (PageRank) . Brugere – undersøgt af alle mulige faggrupper. Tags – også undersøgt. Men her skal undersøges holistisk – med blik for helheden.
Det vil være muligt for computere at “tæmme” de vilde tags, hvilket vil gavne informationssøgning, gøre det lettere at identificere trends, og lokalisere ledere og opinionsdannere i subkulturer. Der beskrives to organisatoriske taksonomier for sociale tagging systemer. Taksonomierne beskriver systemdesign og attributter, og bruger incitament.
2. Beslægtet arbejde.
Semantik. Tags kan være beskrivende på forskellige abstraktionsniveauer: kat, dyr, perser.
Menneske. Tag bruger eller skaber af indhold.
Linkanalyse.
Identifikationen af de sider eller nodes der fungerer som omdrejningspunkter eller autoriteter.
Forholdet mellem brugere. Identifikationen af en leder eller meningsdanner.
Kollaborative filtre. Bruges til at matche brugere (Amazon f.eks) – tagging kan fungere på samme måde
3. Eksempler på tagging systemer
Del.icio.us, Yahoo MyWeb2.0, CiteULike, Flickr, YouTube, ESP Game, Last.fm, Yahoo Podcasts, Odeo, Technorati, LiveJournal, Upcoming.
4. Taksonomi af tagging systemer
System design og attributter.
- Tagging rettigheder fra kun at tillade tags på egne frembringelser til at lade alle tagge alt.
- Understøttelse af tagging: Blind tagging, hvor brugeren mens der tagges ikke kan se, hvordan resursen er blevet tagget af andre. Synlig tagging, hvor brugeren godt kan se andres tags, og suggestiv tagging, hvor systemet foreslår mulige tags på en resurse.
- Samling (aggregation) Bag-model mulig følge af blind tagging – en resurse kan tagges flere gange med samme tag. (?) Set-model: en resurse kan kun tagges een gang med det samme ord. Bag-modellen giver mulighed for at lave statistik, og vise brugerne rækkevidden af holdningerne til resursen.
- Objekt-typer. Websider, blogposter,bibliografisk materiale, billeder, brugere, video, audio.
- Kilder. Materiale kan leveres af brugerne, af sytemet, eller systemet kan lade brugerne tagge eksisterende materiale på nettet.
- Forbundne resurser. Resurser kan være forbundne uafhængigt af brugertags, f.eks ved links. Man formoder at linkede sider har en vis tagging konvergens
- Social forbundethed. Nogle systemer lader brugerne være forbundne: groups, contacts, friends… Man formoder at forbundne brugere resulterer i en vis lokal tagging folksonomi.
Bruger motivation
Brugere motiveres både af personlige behov og af sociale interesser. Mange starter med at tagge til eget brug, men går måske senere over til mere social tagging. Tagging foregår især af to årsager: Et behov for at organisere, eller et behov for at udtrykke sig.
- Fremtidig brug. At tagge for at kunne finde igen.
- For at bidrage og dele. F.eks tagge feriewebsites
- For at få opmærksomhed på egne resurser.
- For at spille eller konkurrere (ESP Game f.eks)
- Selv-præsentation. At fortælle hvem man er gennem tags (seen live f.eks på Last.fm)
- Give udtryk for sin mening. “Elitært!” f.eks
5. Case study: Flickr
Flicker er et fotovisningssite, der som default lader alle se alles fotos. Udover at kunne oploade fotos, undersrtøtter Flickr en række sociale aktiviteter, venne-netværk, grupper, mulighed for at kommentere (men kun venner må tagge) andres fotos. Man har udvalgt 25.000 tilfældige taggere på Flickr.
Brug af tags er ikke tvunget. De fleste brugere har ganske få tags, mens en lille gruppe har ekstremt mange tags. Jo flere fotos man har oploadet, jo flere tags bruger man typisk. Sammenhængen mellem antallet af fotos og antallet af kontakter er langt svagere, hvilket antyder, at der er en vis sammenhæng. Der er stor forskel på, hvordan brugen af tags udvikler sig i forhold til det antal fotos de efterhånden får oploadet. For nogen kommer der langsomt flere tags på, for andre gror tagsamlingen eksponentielt, og for andre igen kommer det i spring. (de har kun undersøgt 10)
Brugere holder øje med hinandens oploads og deraf følgende tagging – påvirker det egen tagging? Ja, det gør det (synes ikke at kurven er signifikant) Det kan forklares på flere måder, man kunne forstille sig at kontakterne delte motiver (venner, feriesteder), men det kan også have noget at gøre med den måde sprog dannes på (her nævnes en mængde lekter: dialekt, etnolekt, økolekt osv…)
6: Konklusion
Social tagging har potentiale til at forbedre mange traditionelle løsninger mht til organisering, spambekæmpelse, trendovervågning med mere.
Systemets placering i taksonomien vil afgøre, hvilken brugeraktivitet der kommer, ligesom brugernes motivation for at bruge systemet vil påvirke udkommet.
